Han fortæller om sine ønsker for sit ophold i Danmark: "Jeg ønsker at anvende og videreudvikle min uddannelse, personlige kompetencer og færdigheder inden for husdyrbranchen – især inden for svine- og mælkeproduktion samt ledelse. Jeg ønsker løbende at tilegne mig ny viden, erfaring og færdigheder for at udvikle en professionel tilgang til arbejdet og på længere sigt etablere min egen virksomhed ud fra de ressourcer, der er tilgængelige. Dette bygger på min passion, mit engagement og min vilje til at arbejde hårdt."